Der er gået et godt stykke tid, siden jeg sidst har været her. Det gik ellers forrygende i starten, men så blev min nysgerrighed fanget af noget andet! Det der har fanget min absolutte opmærksomhed er fænomenet - MySpace.

MySpace er et forum på nettet, som først og fremmest er et meeting space. Her kan man oprette sin egen web (ligesom WordPress) med sin egen profil. Nu tror I jo nok at jeg er begyndt at date i al hemmelighed, men dette er ikke tilfældet. I mit tilfælde var det ved en tilfældighed at jeg kom ind, da jeg søgte en musikkunstner på Google. Og det er så her min egen interesse og nysgerrighed blev forstærket. Min musiksmag er lidt speciel, og normalt kommer man ikke i kontakt med disse kunstnere. Men det gør man her! Her kan jeg finde de profiler, og ovenikøbet kommunikere med dem. Det er altså for sjovt. I al sin enkelthed går det ud på at søge og samle venner. De venner man samler har selvfølgelig relation til ens egen stil og smag, men man falder hele tiden over andre interessante. Her findes faktisk også de helt store stjerner, såsom: Madonna, David Bowie osv. Nogle gange er man dog i tvivl om De selv har oprettet Deres profil, men så alligevel - døm selv. Man kan selvfølgelig skrive mail og kommentarer til sine venner, og man kan udvikle sit eget layout på profilsiden. Det kræver dog lidt tid og en hel del surferi, men det er faktisk lykkedes for mig (HTML har ellers været et lukket land for mig) . Faktisk er det nemmere at håndtere end dette værktøj på WordPress. Har du fået lyst til at besøge dette forum, kan du starte med at se min side. Der er dog et stort minus ved MySpace, og det er manglende kapacitet! Meget tit er der lange ventetider mellem de forskellige kommandoer, og det hænger nok sammen med dets popularitet. Der er simpelthen for mange brugere, og man kan derfor kun håbe at de får udvidet netværket med nogle powerservere hurtigst muligt!

Som kraftigt antydet i mit første indlæg om Sverige og svenskere, har jeg yderst svært ved at acceptere dette land og dets holdninger. Under den nuværende svenske valgkampagne, har et parti hacket sig ind på et andet partis computere for at spionere osv. Endnu en gang må jeg hovedrystende konstatere, at dette land har så store interne problemer og anliggender som højst sandsynligt refererer til alle Deres forbud, monopoler og humane “glorie” samfund. Vi skal da heller ikke ret mange år tilbage i tiden for at finde den sidste store skandale. Hvem husker ikke den store korruptionsaffære med Spritbolaget? Denne statslige instans som tjener oceaner af penge, på at kontrollere borgernes alkohol forbrug. De siger at det er for at undgå alkoholisme. Jeg påstår det er for at tjene penge på folks elendighed. Dobbelt moral, åh ja!

Det var et bizart pitstop som gjorde at Michael Schumacher ikke hentede point ind på Fernando Alonso. Normalt har Ferrari 100% styr på sine pitstop, men desværre ikke denne gang. Philippe Massa var inde til sit første stop, da Schumi blev kaldt ind. Jeg tror nok at de regnede med at man kunne nå at få Massa ud, inden Schumi kom til. Men det fungerede altså ikke.

Derfor måtte Schumi holde et par sekunder længere, hvilket betød at Alonso kom ud foran. På dette tidspunkt lå Schumi på andenpladsen og Alonso på trediepladsen, med Massa forrest. Såfremt Alonso ikke var kommet forbi, havde Schumi nok kørt forbi Massa. Dermed kunne han havde taget 4 point ind på Alonso. Istedet kom han ind lige efter Alonso, hvilket betød et yderligere tab på 2 point. Dermed blev forspringet op til Alonso øget fra 10 til 12, og det bliver nu endnu sværere at indhente dette i de sidste 4 løb. Men jeg håber…..

Jeg må desværre konstatere at vi nu har nået bunden mht. reklamer på TV! I flere år har Danmark ellers været kendt for både kreative og morsomme reklamer (hvem husker ikke Squash), men det er ved at være historie. Er jeg den eneste som er træt af “Vi ses i Biva”? Skyldes de dårlige reklamer mangel på økonomi eller kreative talenter indenfor reklamebranchen?

Da vi i øjeblikket har ekstrem vækst indenfor næsten samtlige brancher, kan det så nok ikke skyldes manglende økonomi. Det må derfor være mangel på kreative ressourcer i reklamebranchen, som er årsagen til det nærmest fordummende lave niveau. Jeg kender ikke løsningen til problemerne, men håber snart at kunne slippe for at se på en lyshåret kortklippet kvinde med briller fra firserne, som fortæller mig at vi snart ses! Det var sjovt med Lars Larsen for 20 år siden, men det holder altså bare ikke længere. Vi må videre!

Dette bliver så mit første indlæg til “Min Verden”.

Jeg har i flere år haft lysten til at udtrykke min mening om Sverige og svenskere generelt. Sverige er et land med mange fordomme og politisk korrekte mennesker. Man kan foranlediges til at tænke, at her opstod udtrykket – dobbelt moral.

Svenske politikere har altid haft meninger som først og fremmest omhandler andre lande, og deres måde at gribe tingene an, istedet for at kigge indad. Ekempelvis var svenskerne de første til at udråbe Danmark som et fremmedhadsk land, da vi fik en borgerlig regering i 2001.

Danmark blev stemplet af svenske politikkere som et land med facsistiske tilstande, og uden moralske forpligtelser for vores indvandrere. Dette er heldigvis ikke tilfældet, da vores integrationspolitik handler om realisme og ikke racisme. Dette vil jeg beskrive i et andet indlæg på et senere tidspunkt. Men det er her dobbelt moralen opstår. Mange svenskere har samme holdning som jeg, men tør/må ikke udtale sig, da de bliver stemplet med prædikatet – racist. Alt skal jo være så moralsk og humant korrekt i dette land, og realiteterne fejes ind under gulvtæppet.

Man behøver jo blot at nævne deres forbud, som gør det næsten umuligt at være menneske. Vidste du i øvrigt at Sverige har europas største ny-nazistiske organisation? Faktum er jo også at vi heller ikke er begyndt at myrde vores politikkere på åben gade, som nu er sket flere gange i Sverige. Så min morale til svenskerne lyder – Du skal ikke kaste med sten, når du bor i et glashus! Afslutningsvis skal det retfærdigvis siges, at jeg kender flere fornuftige svenskere som er realistiske, og som ikke lever deres liv på næsten falske vilkår.

For ca. 1 år siden så jeg et TV program fra Skåne, hvor almindelige mennesker blev interviewet om deres forhold til Danmark og danskere. Asflutningsvis blev de spurgt om hvornår de sidst havde været i Stockholm, hvor de fleste svarede alt fra 1 måned til aldrig. Herefter blev de spurgt om hvornår de sidst havde været i København, og sjovt nok lød svaret fra de fleste – nåh, det var jeg i sidste uge. Den sidste morale må så være – at vi danskere åbentbart ikke er helt så forfærdelige alligevel, eller at man blot kan købe billig sprut og øl!